Rejsen dybt ind i Amazonas
Vi forlod Quito by mandag aften kl. 23 med shuttlebus, som skulle køre os op i det nordøstlige Ecuador, med ankomst næste dag kl. 10.
Det hele spillede, og vi fik begge sovet, selvom vejene gjorde, at vi nogle gange troede at bussen ville vælte 😳
Vi ankom til El Puente Cuyabeno til tiden og ventede så i knap 2 timer inden bådene kom fra Lodgen med dem som skulle modsatte vej.

Båden er en forstørret kano med en 60 hk. motor og plads ril 10 personer. Foran os havde vi en sejltur på 2 - 2,5 timer ind til vores Lodge Cuyabeno / Dolphin, hvor vi skal være de næste 5 døgn.
Det var en fed sejltur, og heldig for os, var der ok temperatur. Undervejs på sejlturen sad der en spotter forrest i båden og holdt øje med interessante dyr.
Noget af det første han spottede (ud over de mange flotte fugle og sommerfugle) var en baby Anaconda, som var krøbet på land. Anakondaen lever i vand, men for at temperere, og når den har spist, så ligger de sig på land. Denne her var rigtig svær at se pga. den lå bag nogle grene, og den som sagt kun var en baby. Men fik det bedste billede jeg kunne, fra hvor vi var

Tjek til Anaconda, og alligevel ikke. Vil SÅ gerne se en af de helt store svømme i vandet.
Videre stoppede båden igen og denne gang, var det en rød giftig slange i en busk. Fandt aldrig ud af, hvad det var for en slange, men flot var den (på afstand) 😳

Næste dyr var en krokodille, som lå inde blandt rødderne, der går ned i vandet. Desværre dykkede den inden jeg kunne nå at få telefonen frem, så ingen billede af den 😢
Resten af turen nød v bare omgivelserne, og ja junglen set fra floden kommer hurtig til at se ens ud. Men smuk 😍


Da vi endelig ankom til Lodgen, efter i alt 15 timers rejse, fik vi serveren frokost og ja lidt informationer. Her er absolut ingen mobildækning, og adgang til WIFI, som jeg pt. har koster 15 $ i døgnet. Så kommer nok til at gå offline indtil søndag, for ellers vil det koste over 1.000 DKK bare for WIFI 😳
Vil i næste opslag vise jer Lodgen, for selvom jeg synes den er ret primitiv, så tror jeg faktisk det er en af de bedre, med hævede træhytter og et stort fællesareal, hvor vi skal spise, og som jeg gør lige nu, kan ligge ii en hængekøje med udsig og en masse lyde fra junglen.


Og ja jeg ser træt ud og er udmattet 🥱
Kommentarer
Send en kommentar