På besøg hos en Amazonas stamme 🛖

​Torsdag den 8. jan. var vi på besøg i en lokal landsby i Amazonas. Vores guide kommer derfra, så det gav os visse fordele.

Vi havde en times sejlads ad floden og en lille times vandring ind til landsbyen. 

Allerede på sejlturen så vi igen en baby Anaconda, som lå på nogle grene og tempererede eller fordøjede mad 😍😍

Desuden så vi både rød brøleabe, en stor flok Egernaber og den største abe hernede, Saki aben. De mindre aber er utrolig svære at fange med kamera fra en båd, men Saki aben var lidt ligeglad med vores tilstedeværelse, så den fik vi flere gode billeder af.

Nedenstående er den røde brøleabe, som var svær at fange et godt billede af

På gåturen til landsbyen, kom vi forbi både banan og kakao plantager, hvor de høster. Desuden en masse flotte planter / blomster 🌺 

Blomsten ovenfor havde en lidt sjov ting, den kunne bruges til, se billedet nedenfor

Da vi kom ind til landsbyen, samledes vi i et fælleshus, hvor vi mødte vores guides svigerinde, som havde forberedt flere lækre snacks til os, i form af frugt, og Yuca røder som chips og stegt

Efter snack’en skulle vi selv ud at hive yuca rødder op, skrælle dem, rive dem, dræne dem, og stege dem til en form for fladbrød, som vi så kunne bruge som en slags tortilla til vores frokost

Før de hiver rødderne op hugger de alle grenene af træet, også er der ellers store lækre og spiselige rødder, lige til at hive op

Da vi havde spist frokost var det tid til, at besøge den lokale Charmanen. Han sad inde i et “hus” og ventede på os, og foran ham stod der 3 flasker formet som dødningehoveder. Men først skulle vi præsentere os for ham på traditionel vis, altså på deres sprog (latinamerikansk spansk).

Indholdet af den første flaske “pedro”, som han præsenterede os for, var i følge deres medicin skik god for smerter, og da jeg havde lidt dårlig mave, var jeg spændt på, om det ville virke. Vi fik lov at stå foran charmanen og løfte koppen og sige nogle ord, også tømme bægeret. Det smagte fint, men den er lavet på en bark og whisky, så den smagte meget af whisky.

Næste flaske, “Pepe” var mindre og var ikke beregnet til at drikke. Indholdet var lavet på urter og bliver brugt smertelindrende udvortes, som en slags parfume og til at holde insekter væk. Han gik rundt og gav os noget på hænderne, som vi så kunne gnide rundt på kroppen. Det duftede virkelig godt, men ud over det, så kan jeg ikke rigtig sige, om der var nogen virkning 😊

Den sidste flaske “Juanito” var den mindste og den mest spændende. Det var nemlig Ayahuasca. Sharmanen indtager dette, hvis en beboer kommer med en sygdom, for så at kunne rejse ind i hans sjæl / krop og finde en kur eller i værste tilfælde sende vedkommende på hospital (Ja moderne metoder er nået til stammefolket, det er ikke alt charmanen kan kurere)😊

Sharmanen indtager Ayahuasca’en hver 14. dag og de afholder også fælles ceremonier. Når de indtager det, kan de både føle, at de kommer under vand, flyver og alting omkring dem ligner paradis med mange smukke farver, blomster osv.

Han sendte en kop rundt, som vi fik lov at dyppe fingeren i og smage. Det er meget bittert. Det fremstilles fra ingredienser fra et træ, af både grenen og nogle blade. Ved indtagelse drikker de det som en slags te, 1-3 kopper og selve rejsen / trippet tager 4-6 timer, og de brækker sig flere gange undervejs. Så dermed også en renselsesproces.

Til sidst blev nogle af os “pisket/slået med en plante for at kurere smerter i kroppen. Planten har mange små pigge og føles som at blive brændt af brændenælder. En enkelt kvinde blev “renset” ved at han viftede et bundt tørrede blade rundt om hende og udtalte en lang remse (Se video nedenfor)

Som man kan se, så var Charmanen malet med rød farve, fra en frugt, i ansigtet. Det blev som afslutning også tilbudt til os

Efter mødes med Sharmanen sagde vi pænt tak og skulle begive os retur mod vores Lodge. Men på vej ud af landsbyen, råbte en af de lokale til vores guide (han er fra landsbyen), og han satte i løb og bad os følge med.

De havde fundet en Kapivar med unge. Kopivaren er verdens største gnaver, og jeg havde ikke troet, at jeg om lidt skulle sidde foran den og fodre den med yuca rødder.

Kæmpe dyr set i forhold til dens søskende i gnaverfamilen. Og den var meget nysgerrig og uimponeret af os mennesker, så længe vi havde mad til den 😊

Herefter var det retur til båden og 1 times køligere sejlads hjem til vores Lodge. En lang, men fantastisk dag og en masse på opleveren.