Ny og sidste ø på Galápagos ✈️😍

​Tirsdag den 27. jan. 26 flyttede vi fra øen Isabella til vores sidste stop, San Cristobal, hvor vi skal være 1 uge, inden turen går hjemad.

I stedet for at bruge en hel dag på at sejle 2 x 2 timer plus 6 timers venten, så bookede vi en flyver med plads til 4 personer. Turen tog så kun 35 min. og vi fik set øerne fra oven også ✈️😍




Byen vi bor i Puerto Baquerizo Moreno er den næst største by på Galápagos med ca. 5.000 indbyggere. Den første by vi boede i på Santa Cruz, syntes vi, at der var et vildt dyreliv i vandet, havnen og på gaderne. På nr. 2 ø, Isabella oplevede vi dyrene endnu tættere på og mange flere søløver. Men denne ø og by er helt crazy. Der er søløver over alt. I vandet, på strandene, fortove og vejene 😍. 

Og når vi har været i vandet med dem er de meget nysgerrige og legesyge. Der er langt flere baby søløver, og hannerne er meget territoriale og gør konstant 😊.

Et af de første syn der mødte os


En masse på stranden, som vi bor lige ned til


Også de søde unger / baby søløver 😍


De lyder som et får, når de “gør” / kommunikerer 😂


Vi har været ude at gå en længere tur op ad en mindre vulkan, af lave sten stier, så det var hårdt for fødder og ben, især fordi der også var 31 graders varme i skyggen.


Men vi ville ud til en strand på den anden siden, som desværre skuffede lidt, idet bølgerne var for voldsomme til, at vi kunne snorkle. Vi så dog adskillige Galápagos hav skildpadder i vandet.

Mette har været ude på en heldags dykker tur, som jeg ikke kunne være med på, da jeg ikke har dykkercertifikat. Men så fik jeg løbet en tur, og slappet af i en af vore hotels dejlige hængekøjer


Her er lige så dejligt som de 2 andre øer, og vi ser stadig et helt fantastisk dyreliv. Ud over søløverne, alle de andre dyr, som jeg tidligere har vist.

På en 12 km vandretur i dag, op til nogle klippeskrænter, var jeg så heldig, at se en Swollow-tailed Gull, som kun findes her på Galápagos. Det er også den eneste mågeart i verden, som kan jeg om natten, takket være dens store røde øjne



Også med røde fødder. Nu har vi både set fugle med blå og røde andelignende fødder 😍

Vi skal de sidste dage snorkle og lege med flere søløver, også må vi se, om vi kan komme til at snorkle med endnu flere skildpadder, mantraer og hajer






Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Beslutning, planlægning, bestilling og nu pakning - 2 dage til afgang

Et hurtigt smugkig i nærområdet i Quito 😊

Heldagstur i Quito - Første kryds over Ækvator