Første dage på Santa Cruz - Galapagos

​Endelig er vi på Galapagos. Vi rejste til den første af 3 øer (Santa Cruz), som vi skal besøge i løbet af de næste 3 uger.

Vi bor i en stor lejlighed med hver sit soveværelse og badeværelse, også en stor dejlig stue og køkken. OG for første gang på turen AIRCONDITION 🙏😍. 

Det er ikke nemt at komme til Galapagos. Der er ikke længere et specifikt antal turister, som kan få adgang. Antallet er noget som myndighederne holder øje med og justerer, så der ikke bliver lukket for mange ind. 

Men du skal også have følgende på plads inden:

TCT - Transit kontrol kort - 20$

Parkgebyr - 200$

Erklæring på, at du ikke tager bestemte fødevare med, ingen dyr, og at du ikke har været blandt vilde dyr indenfor de sidste 72 timer. Det sidste var lige på grænsen, da vi jo lige har været i Amazonas 😊.

Dokumentation for hvor du skal bo, og hvor længe du bliver på Galapagos

Dokumentation for din afrejse væk herfra.

Det tager 2 timer at flyve herud fra Quito. Vi landede i lufthavnen på Santa Cruz, og skulle så først med bus (15 min), ned til en båd, som sejlede os over til hovedøen (10) min. Det hele gik forholdsvis hurtigt og smertefrit, og vi undgik at få vores kufferter taget ud til stikprøvekontrol.

Nu har vi været her et par dage og været ude ved strandene ved Charles Darwin instituttet og Tortuga Bay. Og uanset hvilket sted vi går hen, ved vandet, så møder vi de velkendte øgler / leguaner, som øerne er så berømte for. De lever som den eneste øgle art i saltvand, og når de går på land “pudser de næse”, puster saltvandet ud, hvilket ser ret så sjovt ud. Det er parringssæson lige nu, og vi har set dem fra helt små til over 1 meter lange. I parringssæsonen skifter hannerne farve, så de bliver mere rødlige.



De er heldigvis ikke kødædende, men lever af plankton og alger i vandet. 

Der er ingen tvivl om, at dette sted er dyrene øer, og på deres betingelser, som jeg vi vise senere med søløverne.

Men selv fuglene er slet ikke menneskesky. I går ved Tortuga Bay spiste de både æble og kiks fra min hånd. De fløj dog, når jeg førsøgte at tage min tlf. og fotografere dem, så i må nøjes med dette, hvor de sidder lige foran mig


Tortuga Bay er både strand og mangrove og normalt et rigtig godt sted at snorkle. Man kan møde grå- og hvidtippede hajer, havskilpadder, laguaner, søløver, krabber i utrolige farver og andre fisk. Men sigtbarheden i går var rigtig dårlig, så vi kunne ikke rigtig se noget under vandoverfladen. Vi så dog en stor havskilpadder ude i vandet, da vi gik på stranden.

Men et fantastisk sted og har aldrig før set så lækkert vand, og sandet på stranden var så hvidt og fint 😍

Hver dag, nede ved vandet, i byen Puerto Ayora, oplever vi noget helt usædvanligt. Et dyreliv, ikke kun i vandet, men også på fortov, cykelsti og vejbanen. Der flyver kæmpe pelikaner rundt, og de har deres reder / soveplads i 2 store træer

Jeg vil lade nedenstående billeder og videoer tale for sig selv 😊







Også lige et par videoer:





Det er så fascinerende, at få lov at komme så tæt på dyrene, som er total uimponerede over os mennesker. Man må ikke røre ved dyrene, og heldigvis er alle gode til at respektere det.

Ingen tvivl om, at dette er dyrenes øer, og vi er her på deres vilkår, hvilket er helt unikt for Galapagos.

I dag er Mette på en heldags tur til en mindre ø, hvor de bl.a. skal snorkle. Jeg valgte at blive hjemme, da jeg synes der er så mange indtryk fra hele rejsen, så jeg har brug for, at få en dag for mig selv, hvor jeg kan slappe af. Og min afslapning startede så med 9 km løb i 26 graders varme og en ækvator sol, som man ikke skal undervurdere 😊

Senere på denne ø, skal vi ind og se Darwin instituttet og se, og læse lidt om hans teorier. Vi skal op i højlandet, hvor kæmpe skildpadderne lever. Og så skal vi bare nyde det helt fantastiske liv der leves på denne ø, og se endnu flere dyr over og under vand. På et tidspunkt kommer vi også til at snorkle / dykke med bl.a. hajerne og glæder mig især til at se Hammerhajen 🐬



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Beslutning, planlægning, bestilling og nu pakning - 2 dage til afgang

Et hurtigt smugkig i nærområdet i Quito 😊

Heldagstur i Quito - Første kryds over Ækvator